bolig
bolig
bolig
bolig
bolig
bolig
bolig
bolig

14.950

Kr. / måned

3-værelses lejlighed i 2100 København Ø

Marskensgade, 2100 København Ø

14.950

Kr. / måned

3 Værelser

1 Toilet

86 m2

Ikke tilladt

Beskrivelse

Lejligheden
Lejligheden er nyrenoveret og opført i lyse og tidsløse materialer, med stort lysindfald, solide parketgulve samt hvidmalede vægge, lofter og paneler. Den rummelige stue leder op til et funktionelt køkken med god skabsplads, komfur, køle- og fryseskab, emhætte samt opvaskemaskine. Badeværelse byder på separat bruseniche og vaskesøjle. I værelserne findes der skabe, med mulighed for opbevaring, og der er desuden tilknyttet et 3-4 kvm depotrum i kælderen. Det er muligt at ansøge om husdyrtilladelse i alle vores lejemål.
NB: billederne viser ikke den eksakte lejlighed, men er i stedet billeder fra en lejlighed med samme planløsning og i samme stand. Der kan forekomme mindre variationer i vindues-, altan- og radiatorplaceringer mellem boliger af samme type. Desuden kan udsigten variere, hvis typebilledet er taget fra en etage lidt højere oppe eller længere nede end den pågældende lejlighed. Derfor kræver vi altid, at du skal med ud på en fremvisning inden du kan underskrive en lejekontrakt, så du er helt sikker på, hvad du får.

Ejendommen
Østerfælled Torv er en af Østerbros hyggeligste og bedst placerede ejendomme. Ejendommen er opført i 1994, men er løbende blevet renoveret. Området har tidligere huset Østerfælled Kaserne, hvor nogle af kasernebygningerne stadig findes på pladsen. Denne ejendom er derfor bygget til arkitektonisk og geometrisk at harmonere med de smukke kasernebygninger. Det er et unikt og roligt område mellem Fælledparken og Østerbrogade, hvor lejlighedernes tilbagetrukne placering bag Gunnar Nu Hansens Plads skaber en fredfyldt oase midt i byens puls. De omkringliggende, små gader samt de lukkede og hyggelige gårdmiljøer sikrer trygge omgivelser, hvor børn let finder legekammerater og voksne kan nyde en fredfyldt stund i solen. Bygningerne danner ramme om fire hyggelige gårdanlæg med legepladser, cykelparkering i terræn samt mulighed for at grille på fællesgrillen. Ejendommen byder desuden på elevator, dørtelefon og affaldsskakt.

Omgivelserne
Ejendommen ligger lige ud til Fælledparken, som er Københavns største – og nok også mest besøgte – park. Her er både plads til at spille fodbold, løbe på stierne, lufte hunde i den nye hundegård, lege på tårnlegepladsen eller øve trafik på trafiklegepladsen, spille skak ved de udendørs skakborde, skate i den nyopførte skatepark eller blot slappe af, f.eks. i den nye blomsterhave ved søen eller på en af de mange græsarealer. Kort fortalt, er Fælledparken en meget alsidig park, som både indbyder til fysisk aktivitet og afslapning i solen. På den anden side af ejendommen ligger torvet med hyggelige caféer, restauranter samt indkøbs- og shoppingmuligheder. Østerfælled Torv ligger desuden blot et stenkast fra f.eks. svømmehallen: Øbrohal, biografen: Park Bio samt Sparta atletik og motionsklub. Institutionen: Østerfælled Børnehus, ligger på selve ejendommen og derudover ligger Randersgades skole og Niels Steensens Gymnasium kun en kort cykeltur derfra. Der er flere transportmuligheder i nærområdet, herunder busser fra Østerbrogade eller S-tog fra Nordhavn st. og Østerport st. Der er desuden kun kort gåafstand fra den nye Metro station: Vibenshus Runddel.

Lås

Kontakt udlejer GRATIS

Log ind

Log ind

BOLIGINFO

BOLIGTYPE

Lejlighed

INDRYKKET

9/07 - 2019

BOLIGAREAL

86 m2

LEDIGT

Fra d. Snarest

FACALITETER

Altan - Elevator - Have - Kælder

PRISER

HUSLEJE

14.950 KR

FORBRUG

Ikke oplyst

DEPOSITUM

44.850 KR

FORUDBETALT LEJE

Ikke oplyst

Marskensgade,

2100 København Ø

NYHAVN, KØBENHAVN

Lejligheder i København

København er Danmarks hovedstad og er med 1.295.686 indbyggere (2017) landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf. Centrum for byområdet udgøres af Københavns Kommune, der med 602.481 indbyggere (2017) er Danmarks mest folkerige kommune, og enklaven Frederiksberg Kommune med 105.037 indbyggere (2017).

I hele byregionen, (den 2.778 km² store Hovedstadsregionen), bor to millioner mennesker (præcist 2.027.628 pr. 1. januar 2016). Den danske hovedstad er desuden grænseby og centrum for Øresundsregionen, som er Nordens største metropolregion. Øresundsregionen dækker 20.649 km² i Danmark og Skåne og omfatter 4 mio. indbyggere (2017), heraf 2,7 mio. (2017) i Danmark.